Thomas Enevoldsen varmede op til onsdagens landsholdscomeback mod England med en scoring, da han sammen med Groningen gennembankede Willem II i den hollandske Æresdivision.
Enevoldsen, som ikke har optrådt for landsholdet i efterårets EM-kvalifikationskampe, bidrog til sejren, da han et kvarter før slutfløjt øgede til 6-1 i sejren på 7-1.
Det var danskerens fjerde sæsonscoring for Groningen, der også havde landsholdskammeraten Nicklas Pedersen på banen i den første time. Pedersen blev dog overskygget af angrebskollegaen Tim Matavz, der scorede tre gange.
Mads Junker fik fuld spilletid i angrebet for Roda, der tabte med 0-1 til Heracles Almelo. Junker, der også er udtaget til venskabskampen mod England, havde selskab af Morten Skoubo i Roda-angrebet.
Tidligere på søndagen gjorde Søren Larsen comeback på højeste niveau, da han fik de sidste 20 minutter i Feyenoords 1-1-kamp hos Vitesse. Larsen, der ikke kunne bruges i franske Toulouse, er i øjeblikket udlejet til Feyenoord.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned