Engelsk EM-spiller humper fra banen i testkamp
Trent Alexander-Arnold måtte lade sig udskifte med en skade, da England onsdag testede EM-formen mod Østrig. Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
Trent Alexander-Arnold udgik mod Østrig, og Englands landstræner er bekymret for højrebackens EM-deltagelse.
Det engelske fodboldlandshold risikerer at må undvære højrebacken Trent Alexander-Arnold til EM.
Onsdag aften forlod den 22-årige Liverpool-spiller humpende banen, da England slog Østrig med 1-0 i en testkamp godt en uge før, at EM skydes i gang.
Landstræner Gareth Southgate er bekymret for Alexander-Arnolds deltagelse i slutrunden.
- Det er ikke et godt tegn, at han forlod banen på den måde. Vi ved mere, inden for de næste 24 til 48 timer.
- Vi ved endnu ikke fuldt ud, hvad der er sket. Det sidste, man ønsker, er at se ham gå ud på den måde, siger Gareth Southgate.
Umiddelbart vurderer den engelske landstræner, at der er tale om en lårskade.
Trent Alexander-Arnold leverede en fin afslutning på sæsonen i Premier League, hvilket var med til at sikre ham en plads i Englands EM-trup. Siden debuten i 2018 er det blevet til 13 landskampe for England.
Skulle Liverpool-spilleren misse EM, så råder Gareth Southgate i den nuværende trup over tre andre spillere, der potentielt kan spille på højreback.
Det er Kieran Trippier, der spillede som venstreback mod Østrig, og Reece James og Kyle Walker.
Den 19-årige Arsenal-angriber Bukayo Saka blev matchvinder i testen mod Østrig med kampens eneste scoring efter en lille times spil.
England møder Kroatien, Skotland og Tjekkiet i det indledende gruppespil ved EM.
Slutrunden skydes i gang 11. juni.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned