Engelsk fodbold lander historisk stor tv-aftale
Den bedste engelske liga kan se frem til endnu flere tv-penge i de kommende år. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Premier League har landet en fireårig aftale til en værdi på 58,2 milliarder kroner på det britiske tv-marked.
Premier League har indgået en rekordstor tv-aftale for det hjemlige marked.
Det oplyser Englands bedste fodboldrække mandag på sin hjemmeside.
Der er indgået rettighedsaftaler med de nuværende tv-partnere Sky Sports, TNT Sports og BBC. Aftalen gælder for fire sæsoner startende i 2025/26 og frem til 2028/29.
Trioen betaler tilsammen 6,7 milliarder pund for at vise engelsk fodbold i den fireårige periode, hvilket svarer til 58,2 milliarder kroner.
Der er ifølge Premier League tale om en stigning på fire procent for rettighederne i forhold til den seneste tv-aftale.
Aftalen beskrives som den største tv-rettighedsaftale, der nogensinde er indgået i Storbritannien.
- Resultatet af denne proces understreger Premier Leagues styrke, siger ligaens direktør Richard Masters.
- Det vidner om, at vores klubber, spillere og trænere fortsat leverer den mest konkurrencedygtige fodbold i verden på fyldte stadioner med tilskuere, der skaber en uovertruffen atmosfære hver uge, siger han.
Sky Sports har sikret sig den største andel af kampene i Premier League og har ret til at transmittere fra minimum 215 kampe per sæson.
TNT Sports har erhvervet sig en mindre bid på 52 kampe per sæson, mens BBC har købt retten til at vise højdepunkter fra samtlige 380 kampe per sæson, blandt andet i det populære program "Match of the Day".
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet