Engelsk fodboldlegende dør efter hjerteanfald
Ray Wilkins (til højre) blev efter fodboldkarrieren træner. Her ses han som assistent for Carlo Ancelotti i Chelsea. Foto: Scanpix/Tony O''brien / Arkiv
Scanpix/Tony O''brien / Arkiv
Den mangeårige engelske landsholdsspiller Ray Wilkins var stor i hjemlandet, hvor han nåede 84 landskampe.
Den tidligere engelske fodboldstjerne Ray Wilkins er død i en alder af 61 som følge af et hjerteanfald i sidste uge.
Wilkins var en fast bestanddel af Englands landshold fra slutningen af 1970'erne og ti år frem. Det blev til 84 landskampe på Englands midtbane - de ti som anfører.
Ray Wilkins deltog ved VM-slutrunderne i 1982 og 1986. Ved VM i Mexico i 1986 blev han udvist, da han i en gruppekamp mod Marokko kastede bolden efter dommeren.
På klubplan repræsenterede "Butch", som var hans øgenavn, storklubber som Manchester United, Chelsea og AC Milan.
I 1983 vandt han den engelske FA Cup med United, og seks år senere var han med til at sikre Rangers FC det skotske mesterskab.
I 1997 indstillede han den aktive karriere og blev i stedet træner. Sideløbende med trænerjobbet blev han ofte brugt som fodboldkommentator på både britisk tv og radio.
Ray Wilkins blev i sidste uge lagt i kunstig koma, efter at han blev indlagt på St. Georges Hospital i London som følge af et hjerteanfald. Hospitalet oplyser, at Wilkins døde onsdag morgen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker