Ched Evans. Foto: Anna Gowthorpe/PA/POLFOTO/arkivAnna Gowthorpe/PA/POLFOTO/arkiv
Oldham dropper sine planer om at hyre den voldtægtsdømte Ched Evans. Bestyrelse er ifølge klubben blevet truet
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den voldtægtsdømte fodboldspiller Ched Evans skal alligevel ikke spille for Oldham.
Klubben fra den tredjebedste engelske række havde ellers vist interesse for den 26-årige fodboldspiller, der siden sin løsladelse i oktober sidste år har haft svært ved at finde en ny arbejdsgiver.
I flere dage har der været spekulationer, om Evans skulle trække i Oldham-trøjen, men nu har klubben droppet sine planer om at skrive kontrakt med den tidligere Manchester City-spiller. Det bekræfter klubben over for Sky News.
En Oldham-direktør har ifølge det engelske nyhedsmedie fortalt, at bestyrelsesmedlemmer og deres familie modtog trusler på grund af klubbens overvejelser om at hyre den voldtægtsdømte spiller.
Lige siden, at Oldham meldte sin interesse for Evans, har klubben mødt stor modstand fra befolkningen.
Annonce
Der er blevet oprettet en underskriftsindsamling på nettet, der skulle få Oldham til at droppe Ched Evans. Omkring 70.000 mennesker har indtil videre skrevet under.
Storbritanniens premierminister, David Cameron, har udtalt, at klubber, der er interesseret i spilleren, skal overveje deres beslutning nøje.
Også klubbens hovedsponsor, ZenOffice, har truet med at trække sig.
Evans fik fem års fængsel for at have voldtaget en 19-årig pige tilbage i maj 2011. Efter to et halvt år var han en fri mand igen.
Sheffield United, Evans tidligere klub, har tilbudt ham at træne med i klubben, men efter protester fra fans og sponsorer valgte klubben at trække tilbuddet tilbage.
Ched Evans. Foto: Anna Gowthorpe/PA/POLFOTO/arkivAnna Gowthorpe/PA/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned