Fabio Capello fastslår, at han ikke kommer til at træne det engelske fodboldlandshold efter EM i 2012.
Den 64-årige italiener, der blev hårdt udskældt efter sommerens skuffende VM, udelukker, at han forlænger sin nuværende kontrakt med det engelske fodboldforbund, FA.
- Nu skal vi først kvalificere os, men efter EM er jeg for gammel. Jeg ønsker at nyde mit liv som pensionist, siger Fabio Capello.
Den tidligere AC Milan-, Juventus- og Real Madrid-træner nyder i øjeblikket stor succes med England, der har fået en forrygende start på EM-kvalifikationen.
Det engelske landshold har indledt kvalifikationen med sejre over Bulgarien og Schweiz.
EM i 2012 afholdes i Polen og Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde