Landstrænervikaren Stuart Pearce, der efter Fabio Capellos opsigelse tidligere på måneden har fået ansvaret for holdet i kampen mod hollænderne, har valgt at se bort fra de erfarne herrer, der tilsammen har optrådt for England i 171 landskampe.
Med udeladelsen af Ferdinand kombineret med John Terrys skade, som vil holde Chelsea-forsvareren ude de næste par måneder, vil englænderne være uden det makkerpar, der har tegnet det engelske landsholdsforsvar gennem det seneste årti.
- Jeg kender Frank Lampard, John Terry og Rio Ferdinand, men der er andre, vi skal se nærmere på. Jeg tror ikke, vi ville lære noget af at se dem spille på onsdag, sagde Stuart Pearce ifølge The Guardian på et pressemøde i London.
I stedet for de kendte ansigter har Pearce valgt yngre typer som Manchester Uniteds forsvarere Phil Jones og Chris Smalling, samt samme klubs unge midtbanemand Tom Cleverly, der ligesom Sunderland-angriberen Frazier Campbell kan få landsholdsdebut.
I engelske medier bider man desuden mærke i, at den nye landsholdsansvarlige har genindkaldt Manchester Citys højre back Micah Richards, der trods gode præstationer for Premier Leagues tophold tilsyneladende var helt ude i kulden under Fabio Capello.
England og Holland mødes på Wembley onsdag klokken 21.00.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker