Den engelske landstræner, Fabio Capello, opfordrede inden venskabskampen tirsdag aften mod Ghana sin angriber Andy Carroll til at fokusere mere på banen end på baren, og det må man sige, at Liverpool-spilleren gjorde.
Den 22-årige angriber - der er kendt for sit heftige natteliv - scorede således det første mål i det livlige opgør, der dog sluttede 1-1 efter en sen ghanesisk udligning. Det var samtidig hans første mål på landsholdet.
Carroll scorede kort før pausen, da han efter opspil fra Ashley Young og Stewart Downing kunne sende bolden fladt i mål.
Ud over Carrolls drikkeri havde optakten først og fremmest haft fokus på, at det var første gang, Ghana fik mulighed for at spille en længe ønsket kamp mod landets tidligere kolonimagt.
Ghana spillede da også sin chance, og selvom englænderne set over en hel kamp var bedst, så gav ghaneserne aldrig op.
Publikum på Wembley havde nok allerede set kampen slutte med en sejr, men pludselig dukkede Sunderlands Asamoah Gyan op og udlignede til 1-1 i kampens døende sekunder til stor jubel for de gæstende afrikanere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde