Engelsk stjerne holdt løfte til 11-årig fan med jubelscene
Jack Grealish lavede en bølge med sine arme og jublede på den måde, som Finlay havde beordret ham til det. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
En ung fan kunne mandag se Jack Grealish juble som aftalt, da han havde scoret mod Iran.
Da Jack Grealish scorede Englands sidste mål i storsejren på 6-2 over Iran ved VM i fodbold mandag, jublede han på en helt særlig måde.
Dermed holdt han sit løfte til den unge Manchester City-fan Finlay, som lider af sygdommen cerebral parese, som også Jack Grealishs søster lider af.
Den engelske landsholdsspiller spredte armene og svingede dem op og ned i en slags bølge.
Det gjorde han, fordi han tidligere på måneden lovede 11-årige Finlay at fejre sit næste mål på den måde.
- Til dig, Finlay, skriver Jack Grealish efterfulgt af et hjerte i et Twitter-opslag, som er flankeret af en video fra deres første møde.
De to mødtes, efter at Finlay havde skrevet et brev til Jack Grealish og hyldet Manchester City-stjernen for at behandle mennesker med handicap på samme måde som alle andre.
Jack Grealish overraskede derefter Finlay, som spiller fodbold på et Manchester City-hold dedikeret til personer med handicap.
Her fik Finlay lov til at bestemme, hvordan Jack Grealish skulle juble, næste gang han scorede et mål. Målet kom mandag, og Grealish holdt sit løfte.
Manchester City-spilleren scorede til 6-1 i opgøret, der sportsligt var alt andet end spændende.
England var overlegen og var allerede ved pausefløjt foran 3-0. Dermed er englænderne allerede godt på vej til avancement fra gruppespillet i Qatar.
Iran pyntede lidt på resultatet i anden halvleg - blandt andet med kampens sidste mål i overtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde