Engelske klubber bruger syv milliarder på spillerkøb
Manchester City's nyeste indkøb Kevin De Bruyne. Foto: Sharon Latham/Manchester City FC/POLFOTO/arkiv
Sharon Latham/Manchester City FC/POLFOTO/arkiv
Engelske fodboldklubber har i sommer brugt dobbelt så mange penge på spillerkøb, som spanske klubber har.
Ingen fodboldklubber har brugt flere penge end de engelske i sommerens transfervindue.
Ifølge fodboldforbundet Fifa har de engelske klubber hentet spillere fra udlandet for den nette sum af 996 millioner dollar, svarende til 6,7 milliarder kroner.
Det er dobbelt så meget som nummer to på listen, Spanien. De spanske klubber har brugt 495 millioner dollar, eller 3,3 milliarder kroner.
De øvrige nationers ligaer i top-fem er Italien (2,6 milliarder kroner), Frankrig (1,8 milliarder kroner) og Tyskland (1,7 milliarder kroner).
Kun i Italien og Frankrig er beløbene imidlertid steget i forhold til sidste år.
Revisionsfirmaet Deloitte offentliggjorde for få uger siden en rapport, hvor den konkluderede, at de engelske klubber havde brugt 1,3 milliarder dollar på spillerkøb - det svarer til 8,7 milliarder danske kroner.
Forskellen i de to beløb skyldes, at Fifa kun medregner internationale køb og salg. Manchester Citys indkøb af Kevin De Bruyne i Wolfsburg er således medregnet, mens samme klubs køb af Raheem Sterling i Liverpool ikke er med i regnskabet.
Englænderne har i øvrigt solgt spillere for 2,5 milliarder kroner til udenlandske klubber.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker