Engelske medier: Button stopper i McLaren
Jenson Button og Kevin Magnussen. Foto: Aaron Favila/AP/POLFOTO/arkiv
Aaron Favila/AP/POLFOTO/arkiv
En mulighed er måske ved at åbne sig for Kevin Magnussen. Jenson Button kvitter angiveligt McLaren.
Racerkøreren Jenson Button er angiveligt på vej til at forlade McLarens Formel 1-hold efter sæsonen. Det skriver flere engelske medier mandag.
Beslutningen om at kvitte motorsportens fornemste klasse for Kevin Magnussens holdkammerat ventes at blive officiel i weekenden, hvor Formel 1-feltet kører grandprix i Japan.
Ifølge The Telegraph vil Button i stedet bruge sin tid på at køre i motorløbsserien World Endurance Championship, lige som han vil få en tjans i medierne - muligvis i bilprogrammet Top Gear.
Hvis 35-årige Button forlader McLaren, gør det muligheden for et Formel 1-comeback væsentligt større for Kevin Magnussen, der i denne sæson har været McLarens førstereserve til en plads i bilerne.
I 2014 var netop Button Kevin Magnussens rival i kampen om, hvem holdet skulle satse på som kollega til Fernando Alonso, som kom til forud for indeværende sæson.
Tilbage i 2009 blev Jenson Button verdensmester, da han kørte for Brawn GP-teamet, der kun eksisterede den ene sæson i Formel 1. Året efter skiftede Button til McLaren, som han har kørt for siden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned