Engelske medier: Terry gjorde det rigtige
John Terrys beslutning om at stoppe på det engelske landshold møder forståelse og anerkendelse i de britiske aviser mandag.
Landsholdsstoppet blev meddelt søndag aften og skal ses i lyset af mandagens racismehøring, hvor Terry er anklaget for at have svinet Queens Park Rangers' Anton Ferdinand til med racistiske tilråb.
Netop derfor anerkender avisen The Times Chelsea-forsvarerens beslutning:
- Terry gjorde det rigtige. Men det har muligvis været det sværeste, han nogensinde har gjort.
The Sun mener, at Terrys mange eskapader uden for banen har gjort det svært for tilhængerne at elske den robuste forsvarsdirigent.
- Mange fans bryder sig efterhånden ikke om den spiller, der ikke desto mindre er landets bedste forsvarsspiller. Terrys karriere har været én lang sæbeopera og ofte en usmagelig én af slagsen, skriver avisen.
Ud over racismesagen rummer listen over John Terrys fejltrin også slagsmål i en natklub, en udenomsægteskabelig affære med holdkammeraten Wayne Bridges ekskæreste og en bøde for i fuldskab at have forulempet amerikanske turister efter 11. september-angrebene.
- Han er blevet et symbol på uenighed, og hans eftermæle er sværtet så meget til, at det ikke kan renses, skriver Daily Mirror.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet