Engelske Super League-klubber betaler 190 millioner i bøde
Chelsea er en af de seks engelske fodboldklubber, der var en del af Super League-projektet. Foto: Mike Hewitt/Ritzau Scanpix
Mike Hewitt/Ritzau Scanpix
De seks Premier League-klubber, der var involveret i Super League-projektet, har indvilget i at betale bøden.
De seks Premier League-klubber, der var involveret i Super League-projektet, skal betale 22 millioner pund (190 millioner kroner) i bøde.
Det skriver Premier League på sin hjemmeside.
- De seks klubber, der var involveret i European Super League, har i dag (onsdag, red.) endnu en gang erkendt, at deres handlinger var en fejltagelse.
- Som en gestus af velvilje har klubberne aftalt samlet at betale en bøde på 22 millioner pund, står der i meddelelsen.
Pengene skal blandt andet bruges til at investere i støtte til fansene, græsrodsfodbold og samfundsprogrammer.
Desuden har klubberne indvilget i at støtte en regelændring, så lignende handlinger i fremtiden vil medføre, at holdene får fratrukket 30 point og får en bøde på 25 millioner pund.
De seks engelske klubber, der var med i det kuldsejlede projekt, var Manchester United, Manchester City, Arsenal, Liverpool, Tottenham og Chelsea.
De har foruden bøden fra Premier League også hver fået en bøde på 100 millioner kroner fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som skal gå til børne-, ungdoms,- og græsrodsfodbold i Europa.
Det samme har AC Milan, Inter og Atlético Madrid, der også var med i Super League, men også alle har trukket sig.
Kun Juventus, Real Madrid og FC Barcelona er stadig med i projektet. Uefa har også varslet straf til de tre klubber, men onsdag skriver forbundet i en pressemeddelelse, at det har valgt at udsætte sagen indtil videre.
Der står ikke noget om, hvad begrundelsen er.
Planerne om en Super League blev annonceret af de 12 klubber den 18. april, men efter få dage og store protester fra fans over hele verden begyndte klubberne drypvist at melde sig ud igen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned