England giver rival-ligaer baghjul på hovedsponsorater
Alex Telles giver her forsikringsselskabet AON noget af den ekspoering, som virksomheden hvert år betaler Manchester United flere hundrede millioner kroner for. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Klubberne i Premier League får i gennemsnit næsten dobbelt så meget for et sponsorlogo på maven som andre.
Økonomien i Premier League er langt større end i Europas øvrige topligaer. Og det drejer sig ikke kun om tv-penge.
En undersøgelse fra GlobalData viser, at klubberne i Englands bedste fodboldrække i gennemsnit får næsten det dobbelte for at sætte et firmalogo på spillertrøjen i forhold til til de nærmest rivaler.
Samlet set får de 20 klubber i Premier League 409 millioner dollar (2,6 milliarder kroner) om året for at fremvise et logo på hovedsponsoren på maven af spillertrøjerne.
Det giver et gennemsnit på lidt mere end 20 millioner dollar (126 millioner kroner) per klub.
Til sammenligning henter de nærmeste konkurrenter, Bundesligaen i Tyskland og spanske La Liga, henholdsvis 11 millioner dollar og 10,6 millioner dollar i snit per klub hvert år på den konto.
Dermed får klubberne i Premier League altså næsten dobbelt så meget i klubkassen for hovedsponsoraterne.
Det er især Premier Leagues tag i fodboldfans over hele verden, som får det til at regne med sponsormillioner i klubberne.
- Takket være den måde, hvorpå Premier League har opbygget sin tilstedeværelse, kan holdene hente betydelige beløb fra brands rundt om i verden, siger Conrad Wiacek, chef for sportsanalyser hos GlobalData, ifølge Reuters.
Selv om klubberne i England altså er deres europæiske konkurrenter overlegne på indtjening af trøjesponsorater, så er klubben med den mest lukrative aftale ikke at finde i Premier League.
De spanske mestre fra Real Madrid får ifølge rapporten 81,7 millioner dollar om året, svarende til 515 millioner kroner, fra flyselskabet Emirates for at stå på spilletrøjerne.
Til gengæld har de mindre klubber i Spanien ikke nær den sponsortiltrækning, som de mindre klubber i England har. Derfor ender ligaen på et gennemsnit på omkring halvdelen af Premier League.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde