England slår Tyskland i bronzekampen ved VM for kvinder
Fara Williams scorede sejrsmålet mod Tyskland på straffespark i den forlængede spilletid
Det engelske kvindelandshold i fodbold vender hjem fra VM-turneringen i Canada med bronzemedaljer efter en kneben sejr over Tyskland i lørdagens kamp om tredjepladsen.
Ingen af holdene formåede at score i de ordinære 90 minutter, men i anden halvleg af den forlængede spilletid kom der hul på hylden, da England fik tilkendt et straffespark.
Fara Williams scorede sikkert hos den tyske målmand Nadine Angerer, der dermed fik en trist afslutning på sin lange landsholdskarriere.
Angerer, der tidligere er blevet kåret som verdens bedste målvogter, havde på forhånd sagt, at kampen var hendes sidste på landsholdet.
Det er første gang nogensinde, at Englands kvindelandshold trækker sig sejrrigt ud af en kamp mod Tyskland, der vandt VM i 2003 og 2007.
Finalen ved VM står mellem de forsvarende mestre fra Japan og USA. Kampen spilles natten til mandag dansk tid.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde