Frygten for spillernes sikkerhed har fået det engelske badmintonforbund til at rejse hjem fra VM i badminton i Indien, der begynder i morgen.
OL-sølvvinderen Nathan Robertson og hans engelske landsholdskammerater kommer ikke til at blande sig i medaljestriden ved VM i badminton i indiske Hyderabad. Det engelske badmintonforbund har på grund af trusler fra en pakistansk terrorgruppe besluttet sig for at rejse hjem fra mesterskaberne søndag.
Det er historier om terroristorganisationen Lashkar-e-Taibas mulige planer om at angribe mesterskaberne, der har affødt beslutningen.
- På grund af disse historier har vi i det engelske badmintonforbund følt, at vi ikke kunne påtage os risikoen for et angreb mod holdet, hedder det i en pressemeddelelse.
Lashkar-e-Taiba kæmper imod Indiens kontrol med grænseområdet Kashmir og beskyldes for flere større terrorangreb, blandt andet bombeangrebene i Delhi i oktober 2001, som kostede 60 mennesker livet.
Danmark deltager også ved verdensmesterskaberne, der begynder mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned