England vender tilbage til længere sommertransfervindue
Premier League udvider igen sommerens transfervindue, så det ligner de andre store europæiske ligaers vindue.
Premier League-klubberne har stemt og vedtaget, at sommerens transfervindue igen skal vare indtil september.
I sommeren 2020 kommer transfervinduet for Premier League-klubberne til at vare frem til 1. september klokken 18 dansk tid.
Dermed lukker transfervinduet i England samtidig med de fleste andre europæiske lande. Det oplyser ledelsen i Premier League efter et møde i London ifølge BBC.
Sidste sommer kunne Premier League-klubberne ikke købe eller hente spillere i de sidste uger af august, og det betød, at det var svært for klubberne at sammensætte trupperne.
For hvis en klub solgte en spiller efter transferdeadline i starten af august, så kunne klubben ikke hente en erstatning.
Det forkortede vindue er nu droppet og erstattes med den model, der har fungeret i England i årevis.
I England havde man håbet på, at flere andre europæiske lande havde fulgt med og også indført et forkortet vindue.
Men det skete ikke, og dermed fik flere af de andre ligaers største klubber en fordel i forhold til at forstærke sig indtil sidste øjeblik, mens de store engelske klubber ikke kunne handle.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker