Englands VM-hold er forberedt på beskidte VM-tricks
Englands fodboldlandstræner Roy Hodgson har luret, hvor hans spillere måske kunne rystes. På deres temperament.
Derfor har han arrangeret, at englændernes sidste testkampe før VM var mod Peru, Ecuador og Honduras. Det gav spillerne et særligt et indblik i en aggressiv spillestil. Det skriver AFP.
Hjemme i London blev Peru besejret. I sidste uge blev det 2-2 mod Ecuador, og lørdag spillede England 0-0 mod Honduras.
Anfører Steven Gerrard kaldte Honduras' tacklinger for "skræmmende", og de to sidste kampe gav tre røde kort. Raheem Sterling røg ud i kampen mod Ecuador, da han tacklede Antonio Valencia. Sidstnævnte fik rødt kort for sin reaktion. Lørdag røg Brayan Beckeles fra Honduras ud efter to advarsler.
- Hele idéen med at møde Peru, Ecuador og Honduras var, at vi kunne se noget, vi ikke er vant til. Havde vi mødt Sverige eller Norge, havde vi vist præcis, hvad der ventede, siger Roy Hodgson.
- Kulturen i de her lande er anderledes, og vi fik en god forsmag på det. Jeg var først og fremmest glad for, at se, hvordan spillerne håndterede det. De holdt hovedet koldt, siger landstræneren, som kunne frygte, at en enkelt spillers fejltagelser koster dyrt.
England skal nemlig møde tre sydlandske hold i form af Uruguay, Italien og Costa Rica.
- I den slags kampe kan frustration til tider få folk til at gøre dumme ting, og man ender med at tabe på grund af det.
Liverpool-spilleren Glen Johnson er helt på linje med sin chef på landsholdet. Han mener, at hvis VM-modstandere kiggede på for at se, hvilke spillere, de kan hidse op, blev de skuffede.
- Jeg mener, at vi beviste, at de ikke kan få nogen af os kørt helt op. På et tidspunkt sparkede Emilio Izaguirre bolden på Daniel Sturridge mens han lå ned, og han gjorde det fem sekunder efter, at der var fløjtet. I den slags situationer kan man reagere, men det gjorde han ikke, siger Glen Johnson.
Han forventer, at englænderne får masser af den slags oplevelser i de indledende gruppekampe i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker