Jakob Fuglsang er i forrygende form forud for Tour de France. Det understregede Team Saxo Bank-rytteren ved at vinde DM i enkeltstart i Hobro.
Han bankede gennem de 40 kilometer på 49 minutter og 49 sekunder, hvilket var fire sekunder hurtigere end holdkammeraten Alex Rasmussen og med en anden holdkammerat, Michael Mørkøv, på tredjepladsen.
- Jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket, for jeg er i god form. Men jeg er glad for at vinde enkeltstarten, siger Jakob Fuglsang.
Søndag viste han sin styrke i disciplinen ved at lave et godt resultat i den afsluttende enkeltstart i Schweiz Rundt. Han glæder sig nu til at få lov til at køre i dannebrogstrøjen i den indledende prolog i Tour de France - et løb, han er udtaget til som en vigtig hjælperytter for Fränk Schleck og Andy Schleck.
- Det bliver stort. Det ser jeg meget frem til, og jeg giver mig fuldt ud den dag, siger han.
Alex Rasmussen var naturligvis ærgerlig over at blive henvist til andenpladsen i den tætte duel.
- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at vinde, men det var desværre ikke helt nok, siger Alex Rasmussen, der siden, han blev vraget til forårets Flandern Rundt og Paris-Roubaix, har satset alt på at være i god form til DM.
For Michael Mørkøv derimod kom podieplaceringen som lidt af en overraskelse. Målet var en top-seks, men han følte sig godt tilpas på ruten.
- Det var en glad overraskelse. Jeg har satset mere på disciplinen i foråret, og det hjalp mig, siger han.
Den forsvarende mester, Lars Bak, sluttede som nummer otte.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde