Enrique vender tilbage som spansk landstræner
Luis Enrique er tilbage som landstræner for Spanien, efter at han trak sig i juni for at tage sig af sin datter, der sidenhen er død af kræft (arkivfoto). Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Jose Jordan/Ritzau Scanpix
Fem måneder efter at Luis Enrique trådte tilbage for at pleje sin datter, er han igen landstræner for Spanien.
Luis Enrique er tilbage som landstræner for det spanske fodboldlandshold.
Den 49-årige Enrique trak sig fra jobbet tilbage i juni for at tage sig af sin datter, der for to måneder siden døde af kræft.
Tirsdag oplyser Det Spanske Fodboldforbund (RFEF), at Luis Enrique atter overtager ansvaret for landsholdet.
Det fortæller RFEF-præsident Luis Rubiales på et pressemøde.
I den mellemliggende periode har Enriques assistent Robert Moreno stået i spidsen for spanierne, der har kvalificeret sig til næste års EM.
Spanien gik ubesejret gennem kvalifikationsturneringen og vandt gruppe F foran Sverige, der også er klar til næste års slutrunde. I samme gruppe blev Norge nummer tre.
Mandag aften afsluttede Spanien EM-kvalifikationen med en 5-0-sejr over Rumænien.
Ifølge sportsavisen Marca havde Robert Moreno før kampen informeret spillerne om sin afgang, og han forlod banen med tårer i øjnene og dukkede ikke op til det efterfølgende pressemøde.
Luis Enrique blev ansat som landstræner for Spanien efter VM i Rusland i 2018. Han har en fortid som klubtræner i FC Barcelona, Celta Vigo og AS Roma.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker