Ensom Chris Anker falder igennem i Colorado
3. etape af USA Pro Challenge blev enden på Chris Anker Sørensens drøm om en topplacering i løbet.
Egentlig var 3. etape af USA Pro Challenge i Colorado ikke en frygtindgydende størrelse, men for Tinkoff-Saxos klassementhåb i løbet, Chris Anker Sørensen, blev det en af de etaper, der bare skal i glemmebogen.
Den danske mester blev smidt af feltet, sågar af flere forfølgergrupper, og endte ensom uden en holdkammerat ved sin side med et tidstab på hele 9.55 minutter til etapevinder Kiel Reijnen (UnitedHealthcare).
Det betyder, at Chris Anker Sørensen nu er nummer 39 i den samlede stilling 11.38 minutter efter førende Brent Bookwalter (BMC).
At ingen holdkammerater blev for at hjælpe danskeren igennem på etapen, viser også klart, at holdledelsen ikke længere har tiltro til et godt resultat fra Chris Anker Sørensens side.
Bruno Pires fra Tinkoff-Saxo er nu holdets bud på en topplacering. Han er nummer 18 i klassementet med 59 sekunder op til Bookwalter.
De fleste af etaperne i løbet, som køres over syv dage, bliver kørt i mere end 2000 højdemeter, og det havde Chris Anker Sørensen tydeligvis svært ved at tilpasse sig.
4. etape køres natten til fredag dansk tid og går fra Aspen til Breckenridge, og der bliver ikke tid til at køre sig i gang, da etapen åbner med en lang stigning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned