Erhvervsministeriet forventer kviklånsændring 1. maj
Kviklånsaftale, som ifølge Arbejdernes Landsbank er årsag til ønske om brud med DBU, ændres formentlig 1. maj.
Fredag blev det officielt, at Arbejdernes Landsbank ønsker at stoppe sin aftale som sponsor Dansk Boldspil-Union (DBU), og banken angiver kviklånsaftalen som årsag til det ønskede brud.
Det er dog allerede vedtaget, at kviklånsaftalen, man var utilfreds med, bliver ændret, og ændringerne ventes at træde i kraft om tre uger, oplyser Erhvervsministeriet skriftligt til Ritzau.
- Erhvervsministeriet oplyser, at der er lagt op til, at ændringerne i kviklånsaftalen træder i kraft allerede den 1. maj. Ændringerne strider ikke imod nogen EU-forordning, og det får dermed ikke nogen betydning for aftalen, lyder det fra Erhvervsministeriet.
Torsdag erfarede Weekendavisen, at Arbejdernes Landsbank ville trække sig fra sponsoraftalen med DBU, og årsagen skulle angiveligt være, at banken havde betænkeligheder ved, at Danmark, såfremt man kvalificerer sig, agter at stille op til VM i det stærkt kritiserede Qatar.
Arbejdernes Landsbank afviser dog, at Qatar er årsagen og begrunder i stedet med kviklånsaftalen, der har betydet, at banken ikke har kunnet optræde sammen med sponsoren Danske Spil på eksempelvis landsholdets træningstrøjer.
DBU har stillet sig undrende over for denne begrundelse, da der er blevet vedtaget en ændring af kviklånsloven, som imødekommer ønsket om, at spiludbydere kan reklamere ved siden af banker, der udbyder kviklån.
Det skete i januar, hvor regeringen indgik en bred, politisk aftale, der skulle justere aftalen om kviklån og dermed løse problematikken omkring sponsorater for dansk idrætsliv.
Den manglede blot at træde i kraft, men det lader nu til at ske 1. maj.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde