Erik Rasmussen får afgørende stemme hos superligabejler
Erik Rasmussen er formand for den sportslige ledelse i Vendsyssel FF (i hvide trøjer). Han skal være med til at få 1. divisionsklubben til at rykke op i Superligaen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Polfoto/Tobias Nicolai
Talentudvikling i Danmark og i udlandet skal ifølge Erik Rasmussen i Vendsyssel FF bane vej til Superligaen.
Den tidligere superligatræner i FC Midtjylland og AGF Erik Rasmussen bliver tungen på vægtskålen, når Vendsyssel FF fremover skal træffe beslutninger om sportslige anliggender.
Torsdag blev han tilknyttet nordjyderne i en nyoprettet funktion som formand for den sportslige ledelse.
Erik Rasmussen skal fokusere på talentudvikling af danske og udenlandske fodboldspillere samt på målsætningen om, hvordan 1. divisionsklubben rykker op i Superligaen.
- Min funktion er at stå for udviklingen i forhold til, hvordan fremtidens Vendsyssel skal se ud.
- Min rolle er, at jeg er formanden for det nyoprettede sportsudvalg, hvor de afgørende beslutninger skal tages.
- Dermed ikke sagt at Jakob Krüger som nuværende sportschef ikke har en meget stor rolle i netop det, for jeg vender jo alle tingene med ham og bliver enig med ham.
- Men ultimativt er det jo mig som formand for det sportslige udvalg, der kan tage de endelige beslutninger, siger Erik Rasmussen.
Vendsyssel FF ligger på andenpladsen i 1. division, og klubbens mål er at rykke op i Superligaen inden for to et halvt år.
Det skal blandt andet ske ved at udvikle og integrere oversete talenter fra Superligaen og udlandet - heriblandt spillere fra Sierra Leone, hvor Erik Rasmussen driver en professionel fodboldklub.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at selv om Vendsyssel har en okay økonomi i 1. division, kan vi ikke gå ud at vælge spillere på alle hylder.
- Vi skal ramme rigtigt med de spillere, vi får til klubben, og vi skal se det rigtige i talentarbejdet, siger han.
Erik Rasmussen blev i 2010 fyret efter AGF's anden nedrykning på fire år. Siden var han træner i Greve og tv-fodboldkommentator.
Som aktiv fodboldspiller havde han mest succes i Brøndby. I den periode opnåede han to landskampe i kvalifikation til EM i 1992.
Danskeren spillede også gennem flere perioder med stor succes indendørs fodbold i USA.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub