Erik Rasmussen er fortid i fodboldklubben AGF, og fyringen torsdag aften kommer ikke bag på træneren.
- Jeg har været rigtig mange år i trænergerningen, og jeg kender betingelserne og præmisserne. Når resultaterne ikke bliver leveret, så er det første man kigger efter cheftræneren, så det forstår jeg godt, siger han til TV 2 Sporten.
Erik Rasmussen stod med hovedansvaret, da AGF søndag rykkede ud af Superligaen med et 0-3-nederlag mod OB på hjemmebane.
AGF-ledelsen kom i dagene herefter frem til, at Erik Rasmussen ikke skulle have ansvaret for at føre klubben tilbage til den bedste fodboldrække.
Beslutningen ærgrer dog Erik Rasmussen.
- Det ville være at save sig selv midt over, hvis man ikke har tillid til de kvaliteter, man har som cheftræner og som menneske. Så det er jeg ikke enig i, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde