Erik Sviatchenko: En kamp vi for guds skyld ikke må tabe
Erik Sviatchenko (i midten) og FC Midtjylland tabte torsdag aften 1-3 til Braga i Europa League. Foto: Luis Vieira/Ritzau Scanpix
Luis Vieira/Ritzau Scanpix
FC Midtjyllands anfører kunne ikke forstå, at holdet smed en pauseføring væk i Europa League-kampen mod Braga.
FC Midtjylland var foran 1-0 ved pausen på en svær udebane i Brage i Europa League-gruppespillet torsdag aften, men portugiserne fik vendt opgøret og vandt 3-1.
Det ligner ikke FCM at smide sådan en føring væk, mener anfører Erik Sviatchenko.
- Det er en kamp, vi for guds skyld ikke må tabe, siger Sviatchenko til TV 2 Sport.
- Da de udligner, er det som om, at vi bliver en smule for passive. Men stadig skaber vi chancer, og vores individuelle kvaliteter er nok til at skabe chancer. At tabte 1-3 til det her hold må ikke ske.
Det danske hold kom foran 1-0 på et straffespark i første halvleg, der blev sat ind af Evander. Efter et brændt Braga-straffespark kunne midtjyderne gå til pause ved den stilling.
I anden halvleg blev det hurtigt både 1-1 og 2-1 til Braga. Udligningen blev sat ind efter et endnu straffespark.
- Vi har tre rigtige gode muligheder for at komme tilbage, da vi er bagud 1-2. Efter udvisningen bliver det svært at jagte, siger Erik Sviatchenko.
FCM-stopperen Juninho blev udvist med seks minutter igen, inden Braga lukkede opgøret dybt inde i overtiden.
- Jeg synes ikke, vi må tabe den her kamp. Det er den fornemmelse, jeg har. Vi gør de rigtige ting langt hen ad vejen, men de afgørende situationer går ikke vores vej.
FC Midtjylland har nu blot et enkelt point efter de to første kampe i gruppespillet.
Erik Sviatchenko slår dog fast, at gruppen stadig er åben, og mange kampe venter endnu.
- Objektivt set er det ikke på udebane, men på hjemmebane, vi skal hente pointene.
I gruppens anden kamp vandt Røde Stjerne 1-0 over Ludogorets på udebane. Røde Stjerne topper derfor gruppen med seks point. Braga har tre point, mens Ludogorets er lige med FCM på et point.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker