Eriksen efter storkamp: Gjorde bare mit job
Christian Eriksens var kampens helt store spiller, da Tottenham mandag aften slog bundholdet Sunderland med 5-1 i Premier League.
Han lagde op til to scoringer og scorede selv målet til 3-1 12 minutter før tid med et venstrebenshug lidt uden for straffesparksfeltet.
- Jeg gjorde bare mit job. Det kunne være blevet til endnu mere, men det er godt at vinde 5-1 på hjemmebane, og jeg var heldig at kunne levere for holdet, siger Christian Eriksen til Tottenhams hjemmeside.
Igen var London-holdet en langsom starter. Holdet kom bagud 0-1 i begyndelsen, men fik 1-1 inden pausen og kørte modstanderen over i anden halvleg.
- Vi har lavet comebacks før. Vi viste god karakter. Vi vidste, at vi ville få megen plads. Vi skulle bare udnytte den. Vi knækkede Sunderland ved 2-1. Det kunne man mærke inde på banen.
Med sejren rejste holdet sig ovenpå sidste weekends 0-4-nederlag til Liverpool, men holdet har stadig fem point op til den Champions League-kvalificerende fjerdeplads, der var sæsonmålet.
Skal der holdes liv i den mulighed, kan Tottenham være tvunget til at vinde sæsonens fem sidste kampe.
- Vi rejste os efter sidste weekend, og nu kan vi forhåbentlig fortsætte. Spiller vi som i aften, kan vi godt vinde de sidste fem, siger Eriksen.
Næste opgave er på lørdag ude mod West Bromwich.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde