Landsholdsspilleren Christian Eriksen havde personligt William Kvist som favorit til at blive kåret som årets spiller.
Men mandag aften bestemte danskerne via sms-stemmer, at Christian Eriksen skulle have hæderen som årets fodboldspiller 2011.
Ajax-profilen slog ud over William Kvist også Michael Krohn-Dehli og Niki Zimling i kampen om at blive årets fodboldspiller ved Dansk Fodbold Award i Cirkusbygningen i København.
Christian Eriksen har i 2011 udmærket sig ved at spille stabilt på klubholdet Ajax samt på det danske landshold, hvor han har været en af arkitekterne bag kvalifikationen til EM næste sommer.
Trods en alder af blot 19 år er han en bærende spiller på landsholdet - og var det ligeledes på det U/21-landshold, der sidste sommer spillede EM-slutrunde i Danmark.
Han har i år markeret sig som iscenesætter og kreatør i det offensive spil, og han var med i de afgørende scoringer mod Norge og Portugal i efteråret.
Den unge midtbanespiller har derudover en fin sparketeknik og placeringsevne og er også god til at drible og i kombinationsspillet.
Det var i øvrigt 48-årige Emilio Butragueno, som overrakte prisen til Eriksen. Den tidligere spanske landsholdsstjerne var - før Eriksen blev født - med til at sende Danmark ud i 1/8-finalen ved VM i Mexico i 1986.
De foregående fem år er prisen som årets fodboldspiller gået til:
2010: Dennis Rommedahl
2009: Nicklas Bendtner
2008: Martin Laursen
2007: Dennis Rommedahl
2006: Christian Poulsen
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde