Eriksen er tilbage i træning og nærmer sig comeback
Andy Carroll tackler Christian Eriksen og pådrager ham den skade, der har holdt danskeren ukampdygtig i godt to måneder. Foto: Phil Noble/Reuters
Christian Eriksen vender tirsdag tilbage til holdtræningen i Manchester United efter to måneders skadespause.
Landsholdsspilleren Christian Eriksen begynder så småt at nærme sig et comeback for Manchester United.
Den 31-årige dansker blev skadet i slutningen af januar, men tirsdag er midtbanespilleren tilbage på træningsbanen.
Det fortæller United-træner Erik ten Hag på et pressemøde ifølge avisen Daily Mirror.
- Han kan ikke spille i morgen, men han er tilbage på træningsbanen.
- Han er med i holdtræningen i dag, og så må vi se, hvor hurtigt det går, siger Erik ten Hag.
Danskeren blev skadet 28. januar i en FA Cup-kamp mod Reading. Eriksen blev ramt på anklen, da Andy Carroll fra modstanderholdet kom for hårdt ind i en tackling af ham.
Manchester United er placeret på femtepladsen i Premier League med 50 point for 27 kampe. Førerholdet fra Arsenal har 72 point for 29 kampe.
Eriksen missede for nylig de første kampe i landsholdets EM-kvalifikation mod Finland og Kasakhstan. Efter en sejr over Finland i Parken tabte danskerne i Kasakhstan.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned