Eriksen får belgisk landsholdsspiller som holdkammerat
Toby Alderweireld skifter fra Atlético Madrid til Tottenham. Dermed genforenes han med Christian Eriksen.
Snart får Christian Eriksen selskab af den belgiske landsholdsspiller Toby Alderweireld, som har underskrevet en femårig kontakt med Tottenham og dermed sagt farvel til Atlético Madrid.
Det oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.
De to har før været holdkammerater sammen, da de spillede sammen i Ajax, hvor Eriksen siden tog til Tottenham, mens Alderweireld skiftede til Atletico.
- Jeg er rigtig stolt over at blive Tottenham-spiller. Jeg er glad for at være her, og jeg håber, at jeg får en god tid i klubben.
- Jeg har lige fra starten vidst meget om Tottenham fra Jan Vertonghen, Moussa Dembele og Nacer Chadli.
Den belgiske landsholdsspiller har optrådt for sit hjemland 47 gange og ser frem til tiden med Tottenham Hotspurs.
- Det er en stor klub, og det har altid været en drøm at spille for en klub som Spurs. Nu er drømmen blevet virkelig, og jeg er meget glad, meget stolt og vil gøre mit bedste, siger han.
Den 26-årige midterforsvarer har i sidste sæson været udlejet til Southampton.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde