Eriksen fortsætter frisparksstime i Tottenham-sejr
Chr. Eriksen fejrer sit mål i dag. Han scorer igen og igen. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
For anden gang i denne uge scorede Christian Eriksen direkte på frispark for Tottenham, der vandt 3-0.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Landsholdsspilleren Christian Eriksen er brandvarm i det engelske vinterprogram, hvor danskeren atter indtog en hovedrolle lørdag eftermiddag.
Blot syv minutter skulle Eriksen bruge, før han stjal rampelyset i udekampen mod West Bromwich. Den danske kreatør scorede direkte på frispark og satte dermed Tottenham i gang i det, der skulle vise sig at blive en sikker 3-0-sejr
Frisparksmålet var Christian Eriksens andet i denne uge. Det første kom i onsdagens ligacupsemifinale mod Sheffield United, hvor danskeren tilmed også scorede i åbent spil og sendte Tottenham i finalen.
Otte minutter efter Eriksens niende ligamål i denne sæson fordoblede kometen Harry Kane føringen.
Samme Harry Kane blev dobbelt målscorer, da han i anden halvleg scorede kampens sidste mål på et straffespark.
Annonce
Med sejren hopper Tottenham forbi ærkerivalerne fra Arsenal i tabellen og overtager femtepladsen. Arsenal kan dog generobre den placering, når klubben søndag møder Aston Villa.
I bunden af rækken var der succes for Sunderland, som hjemme slog Burnley med 2-0.
Den tidligere engelske landsholdsspiller Jermain Defoe, der er tilbage i Premier League efter et ophold i den amerikanske MLS-liga, kom på måltavlen for hjemmeholdet.
Sunderland har nu fire point til nedrykningsstregen, mens Burnley kun har et enkelt.
Chr. Eriksen fejrer sit mål i dag. Han scorer igen og igen. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned