Eriksen-genialitet baner vejen for comeback mod Everton
Christian Eriksen udligner til 1-1, søndag aften på White Hart Lane i London. Foto: Adam Davy/PA/POLFOTOAdam Davy/PA/POLFOTO
Christian Eriksen fangede Evertons spillere på det forkerte ben, da han scorede til 1-1 i Tottenhams 2-1-sejr.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Landsholdsstjernen Christian Eriksen fortsætter med at være point værd for Tottenham i Premier League.
I søndagens hjemmesejr på 2-1 over Everton scorede Eriksen for femte gang i denne sæson, da han med en lille genistreg banede vejen for Tottenhams comeback på White Hart Lane.
Gæsterne fra Everton kom foran efter et kvarter på et drømmehug fra Kevin Mirallas, der hamrede bolden op i målhjørnet til 1-0.
Den 22-årige dansker fik dog hurtigt bragt balance på måltavlen, da han fem minutter senere var hurtig over bolden, efter at Everton-keeper Tim Howard i første omgang havde blokeret et forsøg fra Harry Kane.
Med stor forudseenhed valgte Christian Eriksen fra en spids vinkel at løfte returbolden over mod bageste stolpe. Han fangede både Howard og to forsvarsspillere på det forkerte ben, og så trillede bolden ellers over målstregen til 1-1.
Annonce
Danskeren, der for en uge siden blev matchvinder mod Hull, har nu scoret lige så mange mål som Manchester Uniteds Wayne Rooney og flere end dennes holdkammerat Robin van Persie og Chelseas Eden Hazard.
Inden Roberto Soldado umiddelbart inden pausen scorede til 2-1, havde Eriksen også er nærgående skudforsøg lige forbi stolpen.
Den danske landsholdsspiller havde desuden efter pausen et knapt så prangende frispark, der gik lige i gæsternes mur.
Tottenham-spillerne kæmpede og arbejdede stenhårdt i opgøret mellem de to mandskaber, der stræber efter at spille sig op blandt ligaens top-fire. Det lykkedes at lukke ned for den frygtede angrebsduo med Romelu Lukaku og Samuel Eto'o.
I det sidste kvarter øgede gæsterne presset, og selv om værterne kom til at stå langt tilbage på banen, så lykkedes det at komme i vejen for det hele. Lukaku var tættest på med et hovedstød, der ramte Federico Fazio på armen.
Tottenham har med sejren 20 point på Premier Leagues syvendeplads, mens Everton står noteret for 17 point midt i tabellen. Topholdet fra Chelsea har 33 point.
Christian Eriksen udligner til 1-1, søndag aften på White Hart Lane i London. Foto: Adam Davy/PA/POLFOTOAdam Davy/PA/POLFOTO
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet