Eriksen: Gik efter at udnytte hjørnespark
Christian Eriksen var afsender på begge de hjørnespark, der tirsdag var med til at sikre Ajax Amsterdam 2-2 på udebane mod Manchester City i Champions League.
Ved begge hjørnespark udnyttede de hollandske gæster, at City benyttede sig af zone- i stedet for mandsopdækning, og efter et kvarter førte Ajax 2-0 på to scoringer af Siem de Jong.
- Vi havde forberedt os på deres zoneopdækning, siger Christian Eriksen til TV3+.
- Vi er blevet farlige på hjørnespark, og vi har forbedret den del af vores spil meget. Det virkede ikke i weekenden, men det gjorde det i dag.
Ajax vandt for to uger siden med 3-1 hjemme over City, og hollænderne har dermed fået fire point ud af de to dueller mod de engelske mestre. Det havde Eriksen aldrig drømt om.
- Nej, bestemt ikke, men vi havde troet på det. Vi har turdet spille og vidst, at der ville komme chancer.
- I dag skaber vi også de chancer, vi skal bruge. Vi har også et par store, som vi skal score på, siger Eriksen.
I den anden kamp i gruppe D spillede Borussia Dortmund 2-2 ude mod Real Madrid. Dortmund topper gruppen med otte point, Real Madrid har syv, mens Ajax og City har henholdsvis fire og to point.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde