Eriksen havde set frem til OL i London
Christian Eriksen havde set frem til at blive olympisk atlet næste år, og derfor var Ajax Amsterdam-stjernen dobbelt skuffet efter U/21-landsholdets exit fra EM.
Det fortalte Eriksen efter 1-3-nederlaget til Island, der betød, at Schweiz og Hviderusland fra gruppe A er klar til semifinalerne, mens Danmark og Island er ude.
- Vi havde en forventning om, at vi skulle videre. Personligt glædede jeg mig også til at komme med til OL. Det var der en lille chance for. Men den smed vi væk, siger Christian Eriksen.
- Når man ser på alle de chancer, vi laver mod Island, så var forventningerne til os ikke for store. Bolden ville bare ikke ind. Det skal der nok arbejdes på, forklarer han.
- Det er sørgeligt, at Hviderusland går videre, når vi slog dem. Så ville jeg hellere have haft, at Island var gået videre.
Ajax-spilleren, der har etableret sig på A-landsholdet, fastslår, at han er lige så skuffet som sine holdkammerater på U/21-holdet.
- Det kan godt ske, at jeg kom ind i truppen som en af de sidste. Men jeg har samme følelse, som alle de andre. Jeg er meget skuffet.
- Nu skal jeg bare hjem og meget gerne væk fra fodbolden. Jeg skal bare have ondt i kroppen. Det har været en meget lang sæson med to kampe om ugen i mange måneder. Det har taget hårdt på mig, siger Eriksen, der har ferie frem til den 11. juli.
/ritzau/
Ajax Amsterdam-stjernen havde set frem til at deltage ved OL næste år, men den chance er nu væk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned