Eriksen: Jeg har ikke rørt en bold i syv uger
Christian Eriksen har ikke rørt en bold i syv uger, men har løbetrænet i parkeringskælder. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Inters Christian Eriksen har holdt formen ved lige med løbetræning i en parkeringskælder i Milano.
Først to ugers corona-karantæne på Inters træningsanlæg, så to ugers karantæne i Odense, og nu senest to uger i en sparsomt møbleret lejelejlighed i Milano.
Det har været en omtumlet tid for en af Danmarks største fodboldstjerner, Christian Eriksen, der i januar skiftede fra Tottenham til Inter.
Efter en indledning på Inter-opholdet med sparsomt spilletid blev Italien ekstremt hårdt ramt af pandemien og lukkede helt ned, og Eriksen har holdt formen ved lige i parkeringskælderen under lejligheden.
- Jeg har talt op. Der er cirka 70 meter fra den ene ende af parkeringskælderen til den anden. Jeg kan løbe 35 meter, så kommer der et sving, og så de sidste meter.
- Jeg har ikke rørt en bold i syv uger. Det er den længste pause uden fodbold i mit liv, siger Christian Eriksen i et stort interview med Jyllands-Posten.
Klubben har sendt træningsprogrammer, og ud over løbeturene i parkeringskælderen har Eriksen en spinningcykel, som klubben har udstyret alle spillere med. Hver anden dag har holdet mødtes til fællestræning via computeren.
Mandag blev der dog åbnet op for, at de italienske Serie A-klubber kan træne på deres respektive anlæg med individuel træning.
Eriksen har savnet kontakten med den runde kugle.
- Jeg er næsten ikke rastløs mere, men jeg savner helt vildt at røre en bold. Det er trods alt ikke det samme at spille bold op ad væggen sammen med Alfred (Eriksens søn, red.), siger Eriksen.
Det er uvist, hvornår Serie A igen kan komme i gang, og om det overhovedet er muligt, men klubberne har et bredt ønske om at færdigspille sæsonen.
Juventus fører ligaen med 63 point foran Lazio med 62. Inter, der har spillet en kamp mindre, er noteret for 54 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde