Eriksen kan lyndebutere: Sidder på Inters bænk i pokalen
Christian Eriksen blev præsenteret i Inter tirsdag. Foto: Carlo Cozzoli/Ritzau Scanpix
Carlo Cozzoli/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen kan få debut i onsdagens pokalkvartfinale hjemme mod Fiorentina. Han starter på bænken.
Christian Eriksen kan få lyndebut for Inter i pokalkampen mod Fiorentina på hjemmebane onsdag aften.
På Twitter lagde Inter således et billede op af Eriksens trøje fra omklædningsrummet. Eriksen skal optræde i nummer 24.
En time før kampen offentliggjorde Inter så startopstillingen, og her var danskeren ikke iblandt. Han starter altså på bænken.
Stjerner som Romelu Lukaku, Diego Godin, Alexis Sánchez og Lautaro Martinez er derimod blandt de 11 startere.
Tirsdag klokken 14 blev han endelig præsenteret som ny Inter-spiller efter at have gennemgået lægetjek tirsdag. Nu er han så allerede i spil til minutter på banen onsdag.
Der er tale om en kvartfinale - den sidste af slagsen i denne sæsons Coppa Italia - og vinderen kan se frem til en semifinale mod Napoli. Den anden semifinale står mellem Juventus og Milan.
Der er kickoff i Milano onsdag klokken 20.45.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned