Eriksen kan tage femte titel som årets spiller
Christian Eriksen, her i samtale med sin manager i Tottenham, Mauricio Pochettino, er blandt de tre nominerede til Årets Mandlige Fodboldspiller 2018. Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
Det er de tre samme spillere som i 2017, der er nomineret til Årets Mandlige Fodboldspiller i 2018.
Danmarks største fodboldstjerne, Christian Eriksen, kan runde en håndfuld kåringer som Årets Mandlige Fodboldspiller, hvis han også løber med titlen for 2018.
Han er således blandt de tre nominerede sammen med Leicester-målmand Kasper Schmeichel og Thomas Delaney fra Borussia Dortmund, oplyser Spillerforeningen i en pressemeddelelse.
Det er i øvrigt de tre samme spillere, som var nomineret sidste år, hvor Eriksen tog sin fjerde titel. I 2016 vandt Kasper Schmeichel.
Vinderen findes 5. januar til showet Sport 2018 i Boxen i Herning.
Fælles for de tre nominerede er, at det også har været tre af de absolut toneangivende spillere på det danske landshold i 2018.
Kasper Schmeichel var fantastisk i det danske mål i kvalifikationen til VM, hvor han også storspillede, mens Eriksen dominerede offensiven foran en hårdtkæmpende og flittigt scorende Thomas Delaney.
Også Årets Kvindelige Fodboldspiller skal kåres til showet i Boxen. Her er de nominerede Pernille Harder, Janni Arnth og Sanne Troelsgaard.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker