Der er lagt op til en mulig duel mellem målmand Anders Lindegaard og offensivspilleren Christian Eriksen, når Manchester United og Ajax Amsterdam duellerer i Europa Leagues 1/16-finaler næste år.
De to hold, som begge er kommet over fra Champions League-turneringen, blev fredag parret sammen ved lodtrækningen i schweiziske Nyon.
Anders Lindegaard virker til at være begejstret over mødet med Christian Eriksen, som han kalder "lillebror" i en kommentar på twitter.
- Jeg vidste, at jeg en dag ville se dig i United lillebror! Venlig hilsen storebror ;), skriver Lindegaard.
Et af de andre markante hold, som træder ind i Europa League efter at have sluttet som treer i Champions League, er Manchester City, der for tiden topper Premier League.
Englænderne står over for en udfordring af en vis størrelse i form af de forsvarende mestre fra FC Porto, som også er kommet med over fra Champions League.
Stoke og Thomas Sørensen, som dog i øjeblikket mest skal koncentrere sig om at vogte målet i Premier League, får noget at se til, når spanske Valencia er modstanderen.
Spanierne har også spillet med Champions League-gruppespillet i år, hvor holdet sluttede efter Chelsea og Bayer Leverkusen.
Polske Wisla Krakow og belgiske Standard Liege, der var med til at slå henholdsvis OB og FC København ud af Europa Leagues gruppespil, tørner sammen.
Niki Zimlings Club Brugge møder tyske Hannover 96, som også var med til at sende FCK ud, mens Simon Poulsens AZ Alkmaar fra Holland blev parret sammen med Anderlecht fra Belgien.
De første kampe spilles 16. februar, mens der er returkampe en uge senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde