Eriksen og Ajax må vente med champagnen

Hvis Feyenoord og AZ havde spillet uafgjort, kunne Christian Eriksen og resten af Ajax-truppen have åbnet for champagnen og ladet sig fejre som hollandske mestre for andet år i træk.

For Ajax gjorde nemlig selv sin pligt og vandt 2-1 i Enschede over Twente, der for andet år i træk kunne have været statister i Ajax' mesterskabsfest, hvis resultatet i Rotterdam ellers havde flasket sig.

Træner Frank de Boer havde indsat en ekstra spillerbus, så hele Ajax-truppen inklusiv skadede Nicolai Boilesen kunne komme med til den måske afgørende kamp og tage del i jublen, hvis det gik, som træneren håbede.

Theo Janssen og Gregory van Der Wiel scorede Ajax-målene, der altså i den sidste ende ikke var helt nok til at sikre mesterskabet i denne ombæring.

Nu må Ajax i stedet vente tre dage med at fejre mesterskab nummer 31. Med seks point ned til nærmeste konkurrent og to spillerunder igen kan det dårligt gå galt for danskerklubben.

Modstanderen på onsdag i Amsterdam Arena er bundholdet Venlo.

/ritzau/

Ærkefjenderne Feyenoord spolerede søndag eftermiddag Ajax' mesterskabsfest, da Rotterdam-klubben på hjemmebane vandt 1-0 over AZ Alkmaar.

Offentliggjort Sidst opdateret