Det skete dog på en noget anden vis end forventet, eftersom Ajax meget overraskende vandt 2-1 ude over Manchester United, som alligevel er videre med 3-2 samlet.
Den danske landsholdsspiller var med i en del gode aktioner undervejs, uden at han dog var tæt på at score.
Spændingen så ellers ud til at være helt væk allerede efter seks minutter af kampen på Old Trafford, da Javier Hernández bragte Manchester United foran 1-0.
United-anfører Park Ji-sung opfangede en sløset Ajax-aflevering frem ad banen, og efter Dimitar Berbatovs gode aflevering fik Hernandez trukket sig fri til scoring.
Christian Eriksen havde en udmærket afslutning efter 13 minutters spil, men det var klubkammeraten Aras Özbiliz, som udlignede efter 37 minutter.
Offensivspilleren trykkede af fra kanten af straffesparkfeltet, og bolden blev rettet en smule af, før den passerede en chanceløs David De Gea i Uniteds mål.
Forinden så det ud til, at en Ajax-spiller havde taget bolden med armen.
I anden halvleg virkede Manchester United, som var uden flere stamspillere, rystet i en periode.
Ajax-spillerne pressede på for at sikre de to scoringer, der ville sende hollænderne videre på reglen om flest scorede udebanemål.
David De Gea måtte op med en flot redning på et Ajax-hovedstød, kort før Christian Eriksen blev skiftet ud.
Danskeren var i første halvleg blevet tacklet hårdt, hvilket kan være baggrunden for udskiftningen.
Mod slutningen af kampen så det ud til, at Manchester United stille og roligt ville spadsere avancementet hjem.
Men fire minutter før tid scorede Ajax' Toby Alderweireld pludselig til 2-1 på et hovedstød, mens United-forsvaret blundede.
Manchester United kom dog videre og møder i ottendedelsfinalerne Athletic Bilbao fra Spanien.
Simon Poulsen spillede hele kampen for hollandske AZ Alkmaar, som er videre efter en sejr på 1-0 ude over Anderlecht fra Belgien.
Samlet er AZ Alkmaar videre med 2-0.
Den hollandske klub skal møde Udinese fra Italien i ottendedelsfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker