Eriksen og co. spiller Champions League på Wembley
Tottenham skal i den kommende sæson spille sine hjemmekampe i Champions League på Wembley.
Englands nationale fodboldarena, Wembley, skal i den kommende sæson huse Champions League.
Lørdag meddeler London-klubben Tottenham, at den har fået grønt lys til at afvikle sine hjemmekampe i turneringen på Wembley.
Christian Eriksen og holdkammeraterne har normalt hjemmebane på White Hart Lane, men klubben skal have nyt stadion, som først ventes klar til sæsonen 2018-19.
Med aftalen vil Tottenham få markant større kapacitet til sine hjemmekampe i Champions League i næste sæson.
White Hart Lane kunne huse lidt mere end 36.000 tilskuere, mens der er plads til 90.000 på Wembley.
- Vi er nået til enighed med Wembley Stadion om at spille Champions League-kampe i 2016/17. Dette er for at imødekomme krav fra Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund), skriver Tottenham på Twitter.
Her oplyser klubben endvidere, at man har fået en option på at spille sine hjemmekampe i Premier League samt pokalkampe på Wembley i den efterfølgende sæson.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet