Der er endnu ikke truffet nogen endelig beslutning, men både Christian Eriksen og Simon Kjær har overfor U/21-landsholdets træner Keld Bordinggaard slået fast, at de har lyst til at stille op ved sommerens EM-slutrunde, der spilles i Danmark.
- Jeg har snakket med dem, og de udtrykker fortsat lyst til at stille op for Danmark, siger Keld Bordinggaard til Ritzau.
Han slår dog fast, at de endnu ikke står i en situation, hvor de kan give endegyldigt tilsagn om, at de er med.
- Der mangler stadig en stor del af sæsonen, og derfor er de endnu ikke parate til at træffe en endelig beslutning, siger Bordinggaard.
Der har i de seneste uger været megen snak om de allerede etablerede A-landsholdsspilleres deltagelse ved EM-slutrunden, der afvikles i Danmark. Eksempelvis har Bendtner givet udtryk for, at han ikke ser sig selv som en del af EM-slutrunden.
Nogle iagttagere har været varme fortalere for, at A-landsholdsspillerne skulle med for at styrke Danmarks muligheder for at lave et godt resultat, mens eksempelvis tidligere ungdomslandstræner Hans Bruun Larsen har ment, at de skulle blive hjemme./ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde