Eriksen og Pedro brager løs i forventet Chelsea-sejr
Christian Eriksen scorede sit første ligamål i sæsonen, men Chelsea vendte opgøret og besejrede Londonrivalerne. Foto: AP/Frank Augstein
AP/Frank Augstein
Christian Eriksen bragte Tottenham foran, men Chelsea leverede et comeback og er tilbage på førstepladsen.
Tottenham led sæsonens første nederlag, da Chelsea på Stamford Bridge vandt opgøret i Premier League med 2-1.
Trods markant dominans af gæsterne i de første 45 minutter, så viste formstærke Chelsea klassen og kom tilbage.
Christian Eriksen åbnede målscoringen med et drømmemål, men Pedro og Victor Moses afgjorde opgøret.
Dermed sluttede Chelsea også dagen på førstepladsen med 31 point, mens Tottenham forbliver på 24 point.
Christian Eriksen har ikke været overbevisende i sæsonen, men efter ti minutter bragede Eriksen sit første ligamål i sæsonen ind.
Dele Alli brød igennem og fandt Eriksen, der med sin førsteberøring bragte sig i en fordelagtig position. Eriksen trykkede af og hamrede bolden i mål til 1-0.
Danskeren var sparet, da Tottenham i ugens løb skuffede med nederlag ude til Monaco i Champions League, men han kom sammen med holdkammeraterne ud til opgøret lørdag med tempo og aggressivitet.
Det gav sjælden hjemmeholdet ro til at blive farlige i første halvleg.
Gæsterne havde før opgøret ikke sejret i de seneste 29 kampe ude mod Chelsea, og Tottenhams seneste sejr på Stamford Bridge var i februar 1990.
Kun seks spillere i Tottenhams trup var født dengang, men det betød mindre i store dele af første halvleg.
Det er nok ikke et tilfælde, at Chelsea havde vundet de forudgående seks ligakampe 17-0, og i et af halvlegens sjældne angreb slog værterne til.
Fiksfakserier fra Pedro endte med et fremragende løft af bolden over i højre målhjørne til 1-1.
Chelsea skulle heller ikke bruge mere end seks minutter efter pausen til at komme foran 2-1. Et kontraangreb splittede gæsternes forsvar, og Victor Moses var fri og scorede sikkert.
Kampen var som forvandlet, og Chelsea var i teten. Holdets klasse blev tydeligere og tydeligere, mens gæsterne var under pres.
Chelsea greb det professionelt an og spillede godt, og trods lidt muligheder i slutfasen, kørte hjemmeholdet sejren hjem.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker