Eriksen overvinder mavebøvl og starter mod Tyskland
Christian Eriksen er den spiller med flest landskampe for Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen er klar fra start mod Tyskland. Thomas Delaney og Andreas Skov Olsen starter også.
Den rumlen i maven, der holdt Christian Eriksen ude af fredagens landsholdstræning, har heldigvis for det danske fodboldlandshold vist sig ikke at være alvorlig.
Lørdag aften starter den danske stjernespiller nemlig inde i EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland og udbygger sin føring på listen over herrespillere med flest landskampe.
Til gengæld er landstræner Kasper Hjulmand tvunget til at foretage en anden ændring på midten, idet EM-kometen Morten Hjulmand har pådraget sig karantæne.
I hans fravær starter Thomas Delaney inde i maskinrummet på sin gamle hjemmebane i Dortmund sammen med Pierre-Emile Højbjerg.
Også i Danmarks forreste kæde er der lavet en ændring i forhold til 0-0-kampen mod Serbien i tirsdags.
Angriberen Jonas Wind ryger ud på bænken, mens kantspilleren Andreas Skov Olsen Poulsen ryger ind i startopstillingen.
Dermed mister Danmark et vigtigt bindeled i kombinationerne, men får til gengæld mere fart og flair i den forreste kæde.
Dermed ser Danmarks holdopstilling ud som følger (3-4-3):
Kasper Schmeichel - Joachim Andersen, Jannik Vestergaard, Andreas Christensen - Alexander Bah, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Joakim Mæhle - Andreas Skov Olsen, Rasmus Højlund, Christian Eriksen.
De danske spillere kan forvente at få opbakning af op mod 10.000 landsmænd på lægterne i Dortmund, men danskerne kommer til at være i klart undertal mod værtsnationen.
Kampen mellem Danmark og Tyskland begynder klokken 21.
Vinderen skal spille kvartfinale på fredag i Stuttgart mod enten Spanien eller Georgien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker