Eriksen scorer for Tottenham i vild comeback-sejr
Tottenham var bagud 0-1 mod Swansea, men tre scoringer i slutfasen sikrede gæsterne sejren.
Tottenham leverede onsdag et stort comeback på udebane mod Swansea i Premier League.
Christian Eriksen var med til at føre kniven, da danskeren scorede det sidste mål i 3-1-sejren.
Fire minutter inde i overtiden modtog den danske landsholdsspiller bolden på kanten af straffesparksfeltet, da Tottenham slog kontra.
Selv om Eriksen havde en Swansea-forsvarer foran sig, så trak han elegant forbi og sparkede sikkert bolden i mål.
Det var Eriksens syvende scoring i denne sæson i Premier League.
Intet pegede i retning af en Tottenham-sejr, da tiden var ved at rinde ud på Liberty Stadium. På det tidspunkt var Swansea i gang med at forsvare en 1-0-føring hjem.
To minutter før slutfløjt lykkedes det Dele Alli at opsnappe en ripost inde foran mål efter et Christian Eriksen-forsøg. Alli kunne bagefter nemt prikke bolden over stregen til 1-1.
I overtiden blev sydkoreanske Heung-Min Son spillet fri, og så kunne han vippe Tottenham på 2-1 og skabe ekstase hos gæsterne.
Med sejren bevarer Tottenham et lille håb om at true førerholdet Chelsea i kampen om det engelske mesterskab.
Afstanden til topholdet er syv point med otte spillerunder tilbage af sæsonen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde