Christian Eriksen scorede sit femte sæsonmål i den hollandske fodboldliga, da Ajax søndag vandt 4-1 hjemme over Excelsior.
Den danske landsholdspiller scorede til 2-1 19 minutter før tid i kampen mod bundholdet.
Christian Eriksen spillede hele kampen for Ajax. Nicolai Boilesen indkasserede et gult kort i første halvleg og blev skiftet ud i anden halvleg.
Ajax overtager med sejren andenpladsen fra PSV Eindhoven, der tabte 1-3 ude til Feyenoord med Søren Larsen på banen i de sidste 10 minutter.
Ajax er et point efter de forsvarende mestre, Twente.
PSV Eindhoven er nummer tre. Holdet er tre point efter Twente før de sidste to kampe.
Der var også danskermål i kampen mellem Groningen og Nijmegen, som Groningen endte med at vinde 3-1.
Thomas Enevoldsen bragte hjemmeholdet foran efter 21 minutter, men fire minutter senere udlignede Niki Zimling til 1-1 for Nijmegen.
Nicklas Pedersen var også på banen for Groningen, mens Niki Zimling havde selskab af Lasse Schøne på Nijmegens hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde