Eriksen trods to mål: Jeg burde have scoret hattrick
Tottenhams danske midtbaneprofil Christian Eriksen var søndag manden bag London-klubbens 3-2-sejr over Southampton i Premier League.
Men selv om han blev noteret for to scoringer og en assist, stod fynboen efterfølgende med en ærgerlig fornemmelse i kroppen.
- Det var anden gang, jeg scorede to mål i samme kamp, men første gang var i en træningskamp. Jeg burde have scoret hattrick, men det blev det desværre ikke til, siger Christian Eriksen til Sky Sports.
Tottenham var bagud med 0-2, men holdet fik vendt opgøret efter en stærk anden halvleg.
- Vi forsøgte at spille i første halvleg, men vi løb bare rundt efter bolden. Vi fik en lille opsang i pausen, og i anden halvleg spillede vi som forvandlet, siger danskeren.
- Selvfølgelig forsøger vi at spille på den måde, som manageren ønsker, og det lykkedes i langt højere grad i anden halvleg.
Med de to scoringer bragte Christian Eriksen sig op på fem Premier League-scoringer, siden han i sommer skiftede til Tottenham fra Ajax.
Tottenham rykker med sejren tilbage på femtepladsen i Premier League, men det ligner en meget svær opgave for holdet at komme i betragtning til den Champions League-udløsende top-fire-placering.
Der er seks point op til lokalrivalerne Arsenal på fjerdepladsen, og Arsenal har spillet en kamp færre.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned