- Det er selvfølgelig en vigtig kamp, når man tænker på hvor få oplevelser, vi kan nå at få med hinanden. Så det gælder om at få spillet holdet godt sammen, så vi står godt rustet til EM.
- Det gælder om, at hele holdet skal spille sig tættere på hinanden, end vi allerede er. Og vi skal finde tilbage til det, vi kan, og det, vi viste inden jul, siger Christian Eriksen.
Truppen mod Rusland tæller 20 spillere, og til sommerens EM-trup må der kun udtages yderligere tre spillere, så det gælder om at vise sine kvaliteter, når chancen er til stede.
- Jeg tror, det for os alle sammen gælder om at vise os frem for at komme i betragtning til EM-truppen, siger Christian Eriksen.
Ajax Amsterdam-profilen har været meget i medierne i de seneste uger, fordi Ajax har spillet Europa League-kampe mod Manchester United, og Eriksen er blevet et varmt navn i engelsk fodbold.
- Det har været anderledes med den ekstremt store fokus på mig, når man lige pludselig skulle spille mod Manchester United, men det har været fedt, for det er kun gode ting, der er blevet skrevet, siger Christian Eriksen.
United vandt samlet over Ajax, men Christian Eriksen fik i glimt vist, hvad han kan, og det har skabt øget interesse for den 20-årige midtbanespiller.
- Der har været en masse journalister, der har ringet, men jeg har bevidst ladet være med at tage telefonen, for jeg følte, at der var nok fokus på mig i forvejen, forklarer Christian Eriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub