Eriksens manager kræver udesejr mod Everton
Christian Eriksen (til venstre) jubler med holdkammeraterne, da Tottenham onsdag slog Arsenal i Liga Cuppens kvartfinaler. (Arkivfoto). Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Tottenham-manager Mauricio Pochettino kalder søndagens udekamp mod Everton for en "must-win".
Der er ikke plads til fejl i søndagens udekamp mod Everton, hvis Christian Eriksen og holdkammeraterne i Tottenham skal holde sig med fremme i titelkampen i Premier League.
Selv om Tottenham skal op mod et af rækkens bedste hjemmehold, så kræver manager Mauricio Pochettino en sejr på Goodison Park.
- Det er endnu en hård kamp, der skal vindes.
- Everton gør det godt. De har kvalitetsspillere, og det er altid svært at spille på Goodison Park, så det gør kun udfordringen med at slå dem endnu større, siger Pochettino til Tottenhams hjemmeside.
Med en sejr vil Tottenham på Premier Leagues tredjeplads minimere afstanden til Liverpool på førstepladsen fra ni til seks point.
Modsat Everton var Tottenham også i kamp i midtugen, hvor holdet slog Arsenal ud af Liga Cuppen.
- Vi spillede onsdag mod Arsenal, og det er altid en kraftanstrengelse, og nu skal vi bruge endnu en få dage senere mod Everton.
- Everton har haft hele ugen til at forberede sig - en ren uge - men det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning, siger Pochettino.
Everton har blot tabt en enkelt af holdets hidtidige ni hjemmekampe i denne sæson i Premier League. Holdet er markant dårligere på udebane, og det er årsagen til, at Everton er placeret på ligaens 11.-plads.
Tottenham er nummer tre med 39 point, mens Liverpool topper Premier League med 48 point - dog for en kamp mere end Christian Eriksen og co.
Lørdagens opgør mellem Everton og Tottenham spilles klokken 17.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde