Eriksens Tottenham forbereder sig i Australien
Mange europæiske fodboldklubber søger nye markeder i Australien. Christian Eriksens Tottenham skal til Sydney.
Den danske fodboldlandsholdsspiller Christian Eriksen drager i forsommeren til Australien for at forberede sig på næste sæson.
Det rapporterer klubben Sydney FC fredag på sin hjemmeside.
Den 30. maj møder Tottenham de dobbelte australske mestre på Sydneys olympiske stadion.
Ifølge Sydney FC's bestyrelsesformand Scott Barlow, kommer Tottenham med nogle af sine største profiler Harry Kane, Christian Eriksen og den franske målmand Hugo Lloris.
- Besøget i Sydney giver klubben en perfekt mulighed for at komme i kontakt med en voksende fanskare i hele regionen og med en ekstremt passioneret supporterklub i Australien, Oz Spurs, siger Tottenhams bestyrelsesformand Daniel Levy.
Tottenhams besøg i Australien kommer oven i en lang række andre klubbers rejse til Australien i 2015.
Liverpool skal i juli møde både Brisbane Roar og Adelaide United, mens Real Madrid, Manchester City og AS Roma deltager i en træningsturnering i Melbourne fra den 17. til 24. juli.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned