Eriksson: Kløft mellem topklubber og FA skader England
Sven-Göran Eriksson. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv
Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv
Hvis klubber pålægges krav om hyre flere spillere af egen avl, styrker det England, mener Sven-Göran Eriksson.
Det engelske landshold ville få langt større chancer for at opnå succes ved EM eller VM med en simpel ændring i Premier League.
Det mener den tidligere engelske landstræner Sven-Göran Eriksson, der spår engelsk fremgang, hvis topklubberne bliver pålagt at have 12 spillere af egen avl i deres trupper. Lige nu skal de have otte.
I de senere år har flere af de største profiler i Premier League været udlændinge, men også knapt så profilerede udenlandske spillere er kommet til og har taget pladsen fra engelske talenter.
- Chancen for at nå en VM-finale vil efter min mening være langt større, hvis man laver nogle restriktioner over for udlændinge i engelsk fodbold, siger Eriksson, der var landstræner fra 2001 til 2006.
- Det er billigere at købe en spiller fra Sverige, Norge eller andre steder end at købe fra en anden engelsk klub.
- På den ene side står FA og på den anden side Premier League. Der foregår en kamp, og den har stået på hele tiden, siger Sven-Göran Eriksson.
I sin regeringstid foreslog svenskeren også en vinterpause i Premier League, så de engelske landsholdsspillere ikke ankommer udmattede til VM eller EM efter en lang sæson.
- Men det bliver stadigvæk diskuteret, konstaterer Eriksson, som i øjeblikket er træner for Shanghai SIPG i kinesisk fodbold.
Anledningen til Sven-Göran Erikssons udtalelser er, at formanden for det engelske fodboldforbund (FA), Greg Dyke, netop har foreslået, at topklubberne skal have 12 spillere af egen avl i deres trupper.
Forslaget har opbakning fra flere tidligere engelske landstrænere, men det har mødt modstand i Premier League, blandt andre fra Arsenals manager Arsène Wenger.
Sidste års VM i Brasilien blev en kort fornøjelse for England, der allerede efter to gruppekampe havde udspillet sin rolle.
England har blot en enkelt gang i historien vundet en stor turnering, da man gik hele vejen ved VM i 1966.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned